Benzin Støv Julia

“Ride or Die – Julia & Walther” (Intro – mørk, langsom guitar) Motorer i natten… Støv i lungerne… Hun valgte ikke det her liv… Men hun valgte ham. (Vers 1) Der lugter af benzin og billig whiskey igen Julia står stille, mens mændene går ind Hun siger ingenting, hun kender sit sted I en verden hvor respekt er det eneste der’ ved Hun er ikke typen, der larmer og slår Men hun er den, der bliver, når alle andre går Hun bøjer ikke regler – hun lever dem helt For hun ved, én fejl… og så blir’ alt delt (Vers 2) Walther Sørensen – ryggen mod væg VP med ar, der aldrig går væk Hans hænder er hårde, hans blik er koldt Men når han ser på hende… så mister han holdt Hun møder hans øjne, uden et ord Der er krig i hans verden, men hun er hans jord Han siger: “Kom her,” og hun træder tæt ind Og hele den klub… forsvinder i vinden (Omkvæd) Jeg er ride or die, Walther – helt til jeg falder Gennem ild og blod og de nætter der kalder Jeg snakker ikke højt, men du ved hvem jeg er Jeg er den, der bliver… når ingen andre er der Jeg er din stilhed, din synd, din fred Den eneste du stoler på i det her sted Første lady i et liv uden nåde Men jeg er din kvinde – til den dag vi går i jorden begge (Vers 3) Hun bestemmer lidt, når de laver fejl De yngre i klubben – de mærker hendes spejl Men hun presser dem aldrig længere end tilladt For hun ved hvem der styrer… og hvem der har magt Og hvis de ikke lytter, hun siger ikke mer’ Hun vender sig roligt og går derhen hvor han er Eller præsidenten – hun spiller det rent For regler er regler… og de blir’ aldrig glemt (Vers 4 – råere tone) Der er mænd der tester, prøver hendes grænse Ser hendes stilhed som noget de kan danse Men de lærer hurtigt, når Walther går frem At hendes navn… ikke bliver sagt igen Han er ikke jaloux – han er bare klar På hvem hun tilhører… og hvad de har Og hun står bag ham, uden et skrig Men hele hendes sjæl… er i den krig (Omkvæd) Jeg er ride or die, Walther – uden et valg Jeg går gennem mørket, jeg følger dit kald Jeg siger ikke meget, men du ved det er sandt Jeg er den, der holder… når du mister dit land Jeg er din ro i en verden af vold Din varme hånd, når alting blir’ koldt Første lady, men blodet er mit Og jeg bliver ved din side – til det hele går skidt (Bro – langsom, tung) Der er blod på vejen og sirener bag Men hun går ved hans side, hun vakler ikke af Hun valgte det liv, hun valgte den mand Og hun forlader ham aldrig – uanset hvad der kan Han hvisker: “Du burde løbe fra mig…” Hun ryster på hovedet: “Jeg bliver hos dig.” For kærlighed her… er ikke noget pænt Det er noget man kæmper for… noget man har tjent (Vers 5 – intim, rå kærlighed) Sen nat i baren, flasken går rundt Hun sidder tæt på ham, verden er tung Hans hånd på hendes lår, hendes blik på hans mund De siger ingenting… men alt blir’ sagt uden lyd og uden grund Hun er ikke svag – hun er bygget af stål Bare pakket ind i noget, der føles som sjæl Og han ved det godt, selv når han er hård Hun er grunden til… han stadig står (Breakdown – næsten spoken) Hun taler kun når hun bliver spurgt… Men når hun gør… så lytter de. (Sidste omkvæd – stort, desperat) Jeg er ride or die, Walther – til slutningen kommer Når verden den brænder, og natten den sommer Jeg er ikke bange for blod eller fald For jeg valgte dig… og jeg vælger dig altid, uanset hvad Jeg er din stilhed, din styrke, din tro Den sidste der bliver… når alle vil gå Første lady i en verden der brænder Men jeg er din kvinde… med blod på mine hænder (Outro – mørk, langsom fade) Motoren starter… Hun sætter sig bag ham… Arme om livet… Ansigt mod ryggen… Og uden et ord… Kører de ud i natten… Sammen.