Mit Vesterbro

Tilegnet min storesøster Randi. Jeg stopper op her hvor asfalten ånder mærker suset fra en svunden tid på Skammekrogen hvor ruderne dugger og vennerne altid holder fyraftenstid slendrer ned ad Saxogade hvor skoletasken var tung & grå men i skolegården blev vi alle konger når vi lod rundboldbattet slå Åh mit Vesterbro jeg er hjemme igen Istedgade overgiv dig aldrig min ven En hilsen til Tove i barndommens gade et stille farvel i sørgmodighed der er boldspil ovre i Saxoparken hvor drengedrømme bliver til virkelighed ved Skydebanen sprøjter nye unger i det bassin søster døbte mig i & café Sonja dufter stadig af omsorg langs denne sælsomme sti Åh mit Vesterbro jeg er hjemme igen Istedgade overgiv dig aldrig min ven Men hjertet banker hårdest ved mindet om Majbrits hår så flammende rødt min første kærlighed i sjette da verden var ung & alt så nyt Nu sidder jeg blandt ternede duge på café Øresund med en kold i hånd ser livet farer forbi derude bundet af et magisk usynligt bånd det er her jeg hører til det er her jeg er mig mellem slidte facader og børneleg ja Istedgade overgav sig ej men jeg overgiver mig til dig Åh mit Vesterbro jeg er hjemme igen Istedgade overgiv dig aldrig min ven Tekst & musik: Robert Christensen