Systemets barn

En tekst jeg har digtet og fået AI til at synge i fem forskellige versioner, der handler om det at kommunerne tvangsfjerner børn fordi de mener at forældrene ikke er gode nok og at det er i barnets tarv at de fjerner det fra hjemmet MEN at kommunerne selv begår svigt af barnet mange gange fordi børnene enten flyttes i for sen en alder eller at de anbringes mange steder inden der findes en fast anbringelse i en adoptionssag eller fordi barnet bliver fejlplaceret og dermed bliver svigtet i det nye sted, ofte begår kommunerne fejl når de skal anbringe børn, og det er noget der ødelægger et barns trivsel og tryghed, det får varige men af disse oplevelser og dermed bliver de ofte et forsat nummer i systemet når de bliver voksen, der findes ingen lette løsninger når et barn skal tvangs anbringes men i langt de fleste tilfælde burde man aflaste og støtte og bakke op om forældrene i første omgang frem for at fjerne børnene allerede ved fødslen hvor forældrene ingen chance har for at bevise at de faktisk godt kan varetage barnets vigtige interesserer og give dem omsorg, tryghed og stabil kærlighed, men tit får forældrene ingen chancer, og man kan undre sig om der spekuleres i økonomi frem for barnets tarv, for i sidste ende er det barnets tarv der kommer først men der er sket så mange tilfælde hvor kommunerne svigter børnene endnu mere end forældrene og det kan ikke være rigtig at barnet fjernes fordi en kommune mener at forældrene ikke varetager barnets tarv når kommunen selv efter gør endnu mere skade på barnet, i sidste ende bliver denne lille skabning kaldet systemets barn en tabt voksen der ofte forbliver et nummer i systemet og desværre bliver et vedvarende problem hvis denne en dag får et barn og så starter de pegende fingre igen og en ny trist historie får sin begyndelse.